Førstehjælp
| |
| Generelt | Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling. |
| Indånding | Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp. |
| Hud | Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Lægehjælp. |
| Øjne | Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser. |
| Indtagelse | Synligt stof i og omkring munden fjernes. Skyl munden med vand og giv vand eller mælk til ikke-bevidstløse personer. Fremkald om muligt opkastning på trods af ætsningsfare. Skyl atter munden med vand og giv vand eller mælk. Lægehjælp. |
| Forslag til læge | Stoffet forårsager destruktion af epitelmembraner samt vækst af fibrotiske celler. Behandling kan iværksættes på trods af manglende symptomer. Efter indånding, kontakt med huden eller indtagelse bør gives 10-15% oxygen. Den arterielle oxygentension holdes på mindst 40 mmHg. Forceret diurese. Hæmoperfusion. Forgiftningsforløbet kan være langvarigt. Der er fare for ventrikelperforation og lungeødem. Efter indtagelse bør ventrikelaspiration, eventuelt indgivelse af aktivt kul, overvejes. Generelt er der fare for skade på lever, nyrer og hjerte efter få dage. Herudover er der fare for dyspnea, cyanose og lungefibrosis ofte med blødende lungeødem efter en til tre uger. Ved brand dannes hydrogenchlorid og nitrøse gasser. Cave: Lungeødem. |